01.07.09
Kategoriseret under 1 by newblogger91
Så er tiden gået, og dermed også en kæmpe stor del af mit unge, og nu afsluttede gymnasie liv. Jeg er lige blevet færdig med eksamener og det første sæt fester. Jeg har fået min hue, okay mit snit er ikke fantastisk, men what the hell, I dont care. Og nu sidder jeg, klokken er efterhånden mange, og jeg sidder som jeg sad for et lille år siden, ved min computer, med Friends kørende og ryger.
Okay, der er kommet en dejlig kat ind i billedet, ja og jeg er flyttet ind. Vi er på vej til København. Men stadigvæk, hvor meget er der lige sket. Jeg føler mig hverken ældre eller mere erfaren, eller mere klar til at tage de store voldsomme og snart kommende voksne beslutninger. Jeg er stadig en ung pige. Alle sagde, gymnasiet er en stor og vigtig del i dit liv. Lev tiden og elsk alt hvad der sker. Det vil forandre dig for altid.
Men hvad er der egentligt sket?
Nu skal jeg jo arbejde et år, måske to hvis det endelig er. Og så er det bare en ny uddannelse, en bunke nye lektier og en masse timer, man egentligt helst vil blive væk fra. Hvad er forskellen på det, og hvad jeg lige har været igennem?! Okay, gym tager 3 år, seminariet 4. Wow fantastisk.
Jeg er så ivrig efter at komme igang med mit liv. Mit voksne liv. Men det jeg er ivrig efter, det jeg glæder mig til, det er at blive gift, forhåbentligt med min dejlige kæreste, få børn, få et hus, blive gammel, børnene flyver fra reden, og børnebørnene. Det er jo så langt ud i fremtiden, at det er fuldstændigt uoverskueligt.
Men ja, hvad er der at gøre?! Hvad der åbentbart er starten på mit nye liv, here i come!?!
Permalink
22.08.08
Kategoriseret under Blandet by newblogger91
Jagten på lejlighed ser ud til at være meget tæt på umulig. Og dog, nu lyver jeg.. Jeg undskylder. Virkeliugheden er: der er massere af lejligheder, dog ingen der er egnet for folk der studere. Vi fandt ellers en der ligger godt. Selvom den prismæssigt lå lige i overkanten, valgte vi at tage ud og se den. Vi dukkede op til tiden, og blev overrasket over hvor mange der egentligt var der. Vi kiggede lidt og skyndte os ellers væk igen. Hvorfor gjorde vi det? Tjah, for det første var det pirmært for at få en idé om hvad vi kan forvente. Vi regner med at flytte omkring Januar, så der er et stykke tid til. For det andet, det var faktisk en ret hyggelig lejlighed. En man kunne falde, opgangen var lidt skummel, men lejligheden var virkelg godt udnyttet.
Som gymnaie elev, bliver man nærmest bombet med diverse gratis ungdomsblade. Senest det nyeste Chili. Der var denne gang faktisk noget emget spændende, netop om boligjagt. Om hvordan unge bliver snydt af forskellige boligsider, fordi de betaler et eller andet beløb for at se telefon nummer på udlejeren. Når de så ringer op, er den udlejet, de får ikke fat i nogen osv. Jeg synes simpelthen det er svinsk at der er nogen der kan finde på at snyde nogen sådan.
En helt anden ting er dog, at jeg ikke fatter at folk kan falde for den slags. Jeg har efterhånden skrevet “lejlighed i Maribo” 4000 gange på google, og det har sendt mig rundt omkring, men jeg har da aldrig bare tænkt over at betale fem hundrede kroner, for at blive “tilmeldt”. Måske er det fordi jeg er nærrig (ikke noget jeg plejer at blive beskyldt for), men stadigvæk. Jeg forstår det ikke helt.
Permalink
20.08.08
Kategoriseret under Blandet by newblogger91
Huj hej hvor det lige pludselig går der ud af. min kæreste og jeg har snakket om at kigge lidt på lejligheder, selvom det dog først vil være realistisk for os sådan rigtigt at flytte til Januar. Men hun sad lige og kiggede sig lidt omkring, og nu fandt hun noget der rent faktisk kan lade sig gøre, med su, og lavt betalt job osv.
Vi har lige aftalt (over chat, jeg er stadig i skole), at vi skal tage ud og se den senere idag. Det blander mig med allle mulige forskellige følelser. Glæde, Forventning, Forskrækkelse… Alt muligt. For når vi ser på de forskellige fact, så er chancen for at vi kan flytte NU meget meget lille.
1. Jeg er ikke fyldt 18 endnu. Jeg bliver det først til Januar dvs. 5 måneder og 2 dage.
2. Jeg bor af gode grunde stadig hjemme, og jeg har en mistanke til at min mor ikke ville være glad for det.
3. Jeg får ikke Su, tjener generelt ikke rigtigt nogen penge.
4. Vi har slet ikke til indskud endnu. Efter denne weekend har vi sparet 6000,- sammen, men det batter ikke rigtigt i længden vel?
Alt i alt, bliver det lidt besværligt. Men det er det jeg vil. Det er min ønskedrøm: Jeg vil bo sammen med denne dejlige pige der gør mig vild og afslappet på samme tid. Den pige der gør mig glad og lykkelig. Den pige der får mig til at leve, og den der fik mig til at indse hvad livet er…
Permalink
12.08.08
Kategoriseret under Digte by newblogger91
Det er uvejr. Eller det vil sige, nu er det næsten ovre. Jeg var gået i seng, da jeg så det første lyn, men selvfølgelig blev jeg nød til at åbne mit vindue. Så lidt med kæresten, og nød den friske luft ved tordenvejr, og de flotte bulder,brag og lyglimt. Sagde godnat til hende, men måtte, ja måtte bare tænde og logge på. Min uvejrs inspiration skulle næppe nå og forsvinde, hvilken svig og smerte ville det ikke have været. Så mens jeg sad og skrev stilnede det af. Her kommer produktet af en tilfælde uvejrs aften, ud for mit lille vindue.
Så berusende farligt,
De voldsomme lyder beroliger,
Som en elskedes kærtegn,
Som en savnes ansigt.
Så blændende uroligt,
Det vilde udtryk tænder gløden,
Som en elskedes kærtegn,
Som en nøgen kvindekrop.
Så uforventet kærkomment,
Det rå ydre, fylder med taknemmelighed,
Som en elskedes kærtegn,
Som et dybtfølt tak.
Så forvirrende dejligt,
De blinkende tanker, fylder op,
Som en elskedes kærtegn,
Som pludselig åbenbaring.
Så forbavsende kort,
Dets pludselig stopper, og tomheden,
Som en elskedes kærtegn,
Som et pludseligt farvel.
Permalink
05.08.08
Kategoriseret under Blandet by newblogger91
Der er bare nogen gange hvor det virkelig går op for mig hvor meget jeg elsker min kæreste. Lige nu sidder hun med sin guitar, spiller og synger. Den måde hendes ansigtsudtryk er på. Det er bare helt fantastisk. Hendes smil er som hvis hun forsvinder ind i en anden verden. For et sekund spiller hun de samme gamle sange. De sange der minder hende om tidligere tider. De sange hun har spiller for sig selv når hun har været nede. Og for andre når de har spurgt efter dem.
Tænk at det var hendes ekskæreste der skulle minde mig om hvor glad jeg er for det. Da hun begyndte at spille, blev jeg bare helt saglig. Helt varm indeni. Hun er bare så flot når hun spiller. Så dejlig, så virkelig, så fjern, så perfekt, så… tiltrækkende. Jeg har lyst til at putte mig ind til hende. Lyst til at høre hende synge hele natten, hele dagen, hele livet.
Jeg tænker på alle de gange hun har spillet romantiske sange, med andre piger i tankerne. Alle de gange jeg har ønsket hun ville spille dem for mig. Eller i hvert fald tænke på mig, mens hun sang og spillede dem. Og nu, hvor jeg har alle muligheder for at bede hende spille dem for mig, nu glemmer jeg det. Alle de små ting som forelskede mig. Alle de ting som gjorde mig helt forvirret, glad, ked af det, alt sammen på samme tid. Dem glemmer jeg nu midt i hverdagens virvar. Nu hvor jeg kan kysse hende når jeg har lyst. Glemmer jeg hvorfor jeg i første omgang havde lyst til at kysse hende. Nu hvor vi tilbringer hver dag sammen glemmer jeg, hvorfor jeg havde lyst til at bruge hver sekund af mit liv med hende.
Tænk at det var hendes ekskæreste der skulle mig om det. Tænk at det var hendes der skulle give mig lykkens tåre i øjnene. Hende der skulle gøre mig rørt. Hende der skulle få mit hjerte til at vende en omgang og lave rod i hele mit system. Det er surrealistisk. At en person som jeg lige har mødt, skulle sætte mig så meget i vildrede. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre med mig selv. Jeg har lyst til at takke hende. Men vil ikke. Nu håber jeg bare at jeg selv husker på det.
Når vi engang går i seng vil jeg nyde hvert sekund under dynen tæt op af en glødende krop. Nyde at jeg kan holde om hende. Fortælle hende hvad jeg føler, selvom hun nok vil give de kommende glas rødvin skylden. Holde om hende og sende hende trygt ind i drømme land. Og minde mig selv om hvor meget jeg elsker hende.
Permalink
Kategoriseret under Blandet by newblogger91
Chat-sider, chat-sider chat-sider. Det er efterhånden det der fylder mest i teenagers liv. Mit eget inklusiv. Egentligt forstår jeg det ikke helt. Det der med at skrive en profil, for at sælge sig selv. Det er bare ikke mig. Alligevel finder jeg gang på gang mig selv igang med at oprette endnu en mere eller mindre meningsløs profil. Mit spørgsmål er så… Hvorfor?
Som homoseksuel har jeg forskellige profiler på diverse chat- /datings sider rundt omkring for hom- og biseksuelle. Disse forskellige profiler var i starten en kæmpe hjælp for mig, der fik mig til at springe ud for venner, bekendte osv. tidligere end “forventet”.
Men eftersom at jeg nu er “ude” og har en kæreste, er min profil på disse sider ikke mere “nødvendige”, og det fik mig til at overveje hvorfor jeg stadig bruger dem. Så fandt jeg svaret. Det er blevet en rutine. Lige at kigge efter om der er noget nyt. Om nogle af mine online venner har opdateret profil, dagbog/blog eller galleri. I stedet for bare at gribe telefonen, engang i mellem for lige at blive opdateret i diverse venners liv og hverdag. Men det andet er bare så meget lettere.
Måske burde man overveje hvad ens forældre gjorde i deres unge dage..! Da de jo ikke havde samme muligheder. Og dog overlevede de?
Permalink
Kategoriseret under Blandet by newblogger91
Så er jeg på bloggen. Skønt. Jeg blogger ellers ikke rigtigt. Men nu jeg fik jeg lyst. Og her er jeg. Jeg håber på at fylde bloggen med tanker, åbenbaringer og hvad der ellers lige falder mig ind. Jeg håber da at bare en enkelt eller flere vil kigge bare lidt og forhåbentligt give en god feedback.
Permalink